Søvnløshed og uro: hvad der hjælper
Alle sover dårligt i perioder, og akut søvnløshed går oftest over af sig selv, når det, der udløste den, er væk. Varer søvnløsheden mere end tre måneder og går den ud over dagen, er behandling uden medicin førstevalget. Her kan du læse, hvad der hjælper, hvor melatonin passer ind, hvorfor sovepiller kun bruges kortvarigt, og hvorfor vi ikke udskriver sovepiller eller psykiatrisk medicin.
Hvornår er søvnløshed et problem?
Søvnløshed giver problemer både om natten og om dagen. Om natten kan det være svært at falde i søvn inden for en halv time, at sove sammenhængende eller at undgå at vågne for tidligt uden at være udhvilet. Om dagen viser det sig som træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritabilitet, nedtrykthed eller en tendens til fejl og uheld.
Man skelner mellem akut søvnløshed, der varer under tre måneder og som regel har en tydelig årsag som stress, sygdom i familien eller økonomiske problemer, og kronisk søvnløshed, der varer længere. Akut søvnløshed går oftest over af sig selv. Den kan dog blive kronisk, hvis vanerne omkring søvnen ændrer sig, så sengen og soveværelset i sig selv begynder at holde dig vågen.
Søvn og uro hænger sammen. Bekymringer og stress kan holde dig vågen, og psykiske lidelser, smerter og andre sygdomme er næsten altid forbundet med dårlig søvn. Kronisk søvnløshed gennem flere år er forbundet med en øget risiko for blandt andet hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes og overvægt.
Behandling uden medicin kommer først
Ifølge Patienthåndbogen er eksperterne ikke i tvivl om, at behandling uden medicin er at foretrække ved søvnløshed. Virkningen holder sig over år, mens virkningen af sovemedicin forsvinder, så snart du holder op med at tage den. Lægehåndbogen fraråder medicin ved kronisk søvnløshed, fordi der udvikles tolerance.
Kognitiv adfærdsterapi for søvnløshed (CBT-I) bygger på tre elementer: et fast tidspunkt for at stå op hver dag, også på fridage, en begrænsning af tiden i sengen, så den svarer til den søvn, du faktisk får, og stimuluskontrol, hvor sengen kun bruges til søvn og sex. Hertil kommer afslapningsteknikker og arbejde med tanker om søvnen, for eksempel forestillingen om, at man skal sove otte timer for at kunne fungere.
Forløbet strækker sig typisk over 3-4 måneder, og de første uger kan føles hårdere, fordi du sover mindre end før. Er du ikke faldet i søvn efter 15-20 minutter, så stå op, gå ind i et andet rum og lav noget stille og kedeligt, indtil du bliver søvnig igen.
Gode søvnvaner
Patienthåndbogen giver disse råd om søvnhygiejne, som også indgår i den kognitive adfærdsterapi:
- Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag, også i weekenden.
- Gå først i seng, når du føler dig søvnig, og sov ikke om dagen.
- Undgå koffein og nikotin i flere timer før sengetid, og drik ikke kaffe fra om eftermiddagen.
- Undgå alkohol i timerne før sengetid.
- Sørg for, at soveværelset er køligt, mørkt, roligt og rart at være i.
- Dyrk motion regelmæssigt, men ikke i de sidste 2-3 timer, før du skal sove.
- Dæmp det blå lys fra mobil og tablet om aftenen, fordi det hæmmer kroppens udskillelse af melatonin.
Melatonin: et døgnrytmesignal, ikke en sovepille
Melatonin er et hormon, som hjernen udskiller, når dagslyset forsvinder, og som fortæller kroppen, at det er nat. Det er ikke et sovemiddel, men et stof, der regulerer døgnrytmen. Lys om aftenen, især blåt lys fra mobil, tablet og LED-lys, kan forsinke udskillelsen, og mængden falder gradvist gennem livet.
Som lægemiddel kan melatonin bruges ved jetlag efter rejser over flere tidszoner og forsøges ved forstyrret døgnrytme hos skifteholdsarbejdere. Fordi den naturlige udskillelse falder med alderen, kan det også bruges af personer over 55 år, der generes af natlige opvågninger. Et depotpræparat er godkendt til korttidsbehandling af søvnløshed uden kendt årsag hos personer på 55 år og derover.
Alle pakninger med melatonin i Medicinpriser er i udleveringsgruppe A og kræver recept. Melatonin findes som tabletter, depottabletter og oral opløsning. Kilde: Lægemiddelstyrelsen, Medicinpriser.dk (prisperiode 09.11.2026-22.11.2026). Ifølge indlægssedlen til depotpræparatet er hovedpine, svimmelhed og døsighed blandt de ikke almindelige bivirkninger. Om melatonin er relevant for dig, afgør en læge, der kender din søvn og din øvrige medicin. Læs mere på siden om melatonin.
Sovemedicin: kun i kort tid
Sovemedicin virker på kort sigt, men virkningen aftager efter dage til få uger, og medicinen er vanedannende. Bruger du sovemedicin hver aften i mere end fire uger, bliver det svært at stoppe, og søvnen er ofte meget urolig de første nætter uden. Mange tager det som tegn på, at de ikke kan undvære medicinen, og begynder igen. Ifølge Lægehåndbogen bør sovemedicin kun bruges ved akut søvnløshed og i en begrænset periode på 1-2 uger.
Benzodiazepiner og de beslægtede Z-præparater, for eksempel zopiclon og zolpidem, kan give fysisk og psykisk afhængighed, og virkningen aftager efter få ugers brug. De kan give sløvhed, hukommelsestab og nedsat koncentration, så du ikke bør køre bil, og hos ældre øger de risikoen for fald. Alkohol forstærker virkningen, og sammen med stærke smertestillende midler af opioidtypen kan vejrtrækningen blive påvirket, hvilket kan være livstruende. Lægehåndbogen anbefaler at udelukke søvnapnø, før der gives sovemedicin, fordi søvnapnø kan forværres alvorligt.
Antihistaminer med sløvende virkning bruges ifølge Lægehåndbogen somme tider ved langvarig søvnløshed, men der kan udvikles psykisk afhængighed. De kan give mundtørhed, sløvhed og forvirring og er særligt uheldige hos ældre.
Tager du allerede benzodiazepiner eller et Z-præparat og vil stoppe, så gør det ikke brat. Et pludseligt ophør kan give abstinenser som hovedpine, voldsom angst, rastløshed og forvirring og i alvorlige tilfælde kramper, og søvnløsheden kan vende tilbage kraftigere end før. Læg en plan for nedtrapning sammen med din egen læge.
Hvorfor vi ikke udskriver sovepiller
Vi udskriver ikke sovepiller af benzodiazepin- eller Z-typen. Vi udsteder ikke recept på opioider, benzodiazepiner, sovemidler af Z-typen, centralstimulerende midler, pregabalin, gabapentin eller medicinsk cannabis. Det er en fast regel hos os og ikke en vurdering af, om du har brug for behandling.
Har du brug for sovemedicin i en kort periode, eller skal en igangværende behandling trappes ned, er det din egen læge, der kan hjælpe og følge op. Det samme gælder, hvis søvnløsheden hænger sammen med bekymringer, smerter eller psykisk sygdom og ikke er blevet bedre med de ændringer, der er beskrevet ovenfor.
Antidepressiva og antipsykotika ved søvnbesvær
Vi vurderer i øjeblikket ikke antidepressiva eller anden psykiatrisk medicin. Det gælder også, når midlerne bruges på grund af søvnen.
Mirtazapin er et antidepressivt middel med sløvende virkning, som ifølge Lægehåndbogen somme tider bruges ved søvnløshed, fordi søvnløshed kan føre til nedstemthed. Øget appetit og vægtøgning, søvnighed, træthed og døsighed er blandt de bivirkninger, indlægssedlen nævner. Læs mere på siden om mirtazapin.
Quetiapin er et antipsykotisk lægemiddel. Indlægssedlen nævner bipolar depression, svær depression, mani og skizofreni, men ikke søvnløshed. Quetiapin kan give vægtøgning og påvirke blodsukkeret og fedtstofferne i blodet, og brug ved søvnbesvær hører hjemme i et forløb hos en læge, der følger dig. Læs mere på siden om quetiapin.
Sertralin bruges blandt andet mod depression og forskellige former for angst. I den første tid kan det give rastløshed og uro, og opstart og kontrol hører til hos en læge, der kan følge dig. Læs mere på siden om sertralin.
Ved behandling med antidepressiva kan tanker om selvmord eller om at skade sig selv forstærkes i starten, fordi medicinen er et stykke tid om at virke. Ifølge indlægssedlerne er risikoen øget hos voksne under 25 år med psykiatriske lidelser. Får du sådanne tanker, skal du kontakte en læge eller et hospital uden at vente.
Hvis du har det svært
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende. Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk.
Andre årsager til dårlig søvn
Søvnløshed kan ligne andre søvnsygdomme. Lægehåndbogen nævner restless legs, søvnapnø, skifteholdsarbejde, depression og andre psykiske lidelser som tilstande, lægen skal overveje. Søvnapnø er særlig vigtig at få afklaret, fordi sovemedicin kan forværre den alvorligt.
Smerter, gener fra andre sygdomme og forstyrrelser fra omgivelserne kan også vække dig om natten. Sure opstød og halsbrand bliver for mange værre, når de ligger ned, og kan forstyrre søvnen.
Om teksten
Teksten er fagligt gennemgået af Damian Wojno, læge med polsk autorisation nr. 3211301. Lægen har ikke dansk autorisation og er ikke registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Siden er generel information om søvn og uro og erstatter ikke en samtale med din egen læge.
Kan man få sovepiller på recept online?
Vi udskriver ikke sovepiller af benzodiazepin- eller Z-typen, og vi vurderer heller ikke antidepressiva eller anden psykiatrisk medicin. Sovemedicin bør kun bruges kortvarigt ved akut søvnløshed, og det er din egen læge, der kan vurdere, om det giver mening i din situation, og følge op på behandlingen.
Er melatonin receptpligtigt i Danmark?
Ja. Alle pakninger med melatonin i Medicinpriser er i udleveringsgruppe A og kræver derfor recept. Melatonin findes som tabletter, depottabletter og oral opløsning. Om melatonin er relevant for dig, afgør en læge ud fra din søvn, din alder og din øvrige medicin.
Virker melatonin som en sovepille?
Nej. Melatonin er et hormon, der regulerer døgnrytmen, og ikke et sovemiddel. Som lægemiddel kan det bruges ved jetlag og forsøges ved forstyrret døgnrytme hos skifteholdsarbejdere, og det kan også bruges af personer over 55 år, der generes af natlige opvågninger.
Hvor længe må man tage sovepiller?
Lægehåndbogen anbefaler kun sovemedicin ved akut søvnløshed og i en begrænset periode på 1-2 uger, fordi virkningen aftager, og medicinen er vanedannende. Har du brugt sovemedicin hver aften i mere end fire uger, bliver det svært at stoppe. Stop ikke brat efter længere tids brug, men læg en plan for nedtrapning sammen med din egen læge.
Hvornår skal jeg søge læge for søvnløshed?
Søg læge, når en akut søvnløshed bliver uoverskuelig, eller når den har varet mere end tre måneder og går ud over dagen. Søg også læge, hvis andre bemærker vejrtrækningspauser eller kraftig snorken om natten, eller hvis du falder i søvn ufrivilligt i løbet af dagen. Er du i krise, så læs afsnittet »Hvis du har det svært« på denne side.
Hvad kan jeg selv gøre for at sove bedre?
Stå op på samme tid hver dag, gå først i seng, når du er træt, sov ikke om dagen, og dyrk motion i løbet af dagen. Undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke fra om eftermiddagen og alkohol i timerne før sengetid, og sørg for et køligt, mørkt og roligt soveværelse. Ligger du vågen i mere end 15-20 minutter, så stå op og lav noget kedeligt, indtil du bliver søvnig.
- Patienthåndbogen på sundhed.dk: Søvnløshed
- Lægehåndbogen på sundhed.dk: Søvnløshed
- Patienthåndbogen på sundhed.dk: Melatonin
- Lægemiddelstyrelsen, Medicinpriser.dk: Circadin 2 mg, 30 stk. depottabletter (varenummer 396554)
- Indlægsseddel: Circadin 2 mg depottabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- Indlægsseddel: Mirtazapin "Actavis" 15 mg filmovertrukne tabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- Indlægsseddel: Quetiapin "2care4" 150 mg depottabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- Sundhedsstyrelsen: Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at alle, som omtaler selvmord eller selvmordstanker, henviser til hjælp
Sådan bliver vores tekster skrevet og kontrolleret: Redaktionelle retningslinjer.