Melatonin: virkning, dosering og bivirkninger

Hvad melatonin er, og hvordan det virker

Melatonin dannes i koglekirtlen i hjernen. Produktionen stiger, når lyset aftager om aftenen, og falder igen mod morgenen. Hormonet er altså ikke en søvnknap, men et tidssignal. Det fortæller kroppen, hvad klokken er biologisk set.

Når melatonin gives som lægemiddel, forstærker og fremrykker man det signal. Derfor virker det bedst på den type søvnbesvær, hvor døgnrytmen er skredet: man kan ikke falde i søvn til normal tid, men sover fint, hvis man først får lov at sove ud.

Det forklarer også begrænsningen. Vågner du gentagne gange i løbet af natten, eller vågner du alt for tidligt og kan ikke sove igen, er melatonin sjældent svaret alene. Der er ofte noget andet på spil, for eksempel stress, smerter, alkohol, søvnapnø eller en depression, og det skal undersøges frem for dæmpes.

Hvornår bruges det

Den typiske situation er indsovningsbesvær hos voksne, hvor søvnen ikke er blevet bedre af at ændre vaner. En anden er forskudt døgnrytme, som man kender den fra skiftearbejde, fra rejser over flere tidszoner og fra perioder, hvor man er gået i seng og stået op på vidt forskellige tidspunkter.

Melatonin ordineres også til børn og unge i visse tilfælde, men det hører til hos den læge eller specialist, der følger barnet. Det er ikke noget, man sætter i gang på baggrund af et spørgeskema, og det er ikke noget, en voksens recept skal bruges til.

Uanset situationen gælder det, at melatonin virker bedst som støtte til en ændring og dårligst som eneste tiltag. Fast sengetid, dagslys om morgenen, mindre skærm sent på aftenen og styr på koffein og alkohol flytter for de fleste mere end en tablet. Du kan læse mere på /soevn-og-uro/.

Dosering og tidspunkt

Ved melatonin betyder tidspunktet mindst lige så meget som mængden. Midlet tages et stykke tid før den ønskede sengetid, så signalet når at virke, og ikke i det øjeblik man lægger sig. Tages det midt om natten, fordi man er vågnet, risikerer man at forskyde døgnrytmen den forkerte vej og være groggy dagen efter.

Mere er ikke bedre. Det er en af de mest udbredte misforståelser om melatonin, og den hænger sammen med, at man kender stoffet som et kosttilskud fra udlandet. Doseringen fastlægges af lægen, og du skal holde dig til den, du har fået.

Melatonin findes både som almindelige tabletter og som depottabletter, der frigiver stoffet over længere tid. Depottabletter må normalt ikke deles eller knuses, fordi det ødelægger frigivelsen. Det fremgår af pakningen og indlægssedlen, og det er værd at læse, inden man rutinemæssigt halverer en tablet.

Skal du bruge melatonin mod jetlag, handler det om at ramme den nye tidszones aften. Er du i tvivl om planen, så få den skrevet ned af lægen, før du rejser.

Bivirkninger

Melatonin tåles af de fleste, og bivirkningerne er oftest milde. Hovedpine, døsighed i dagtimerne, svimmelhed og kvalme er dem, folk oftest nævner. En del oplever også mere livlige eller mærkelige drømme, hvilket er ufarligt, men kan være generende.

Døsighed dagen efter er den bivirkning, der har praktiske konsekvenser. Føler du dig påvirket, skal du ikke køre bil eller arbejde med maskiner. Det gælder også, selvom du ikke selv synes, du sov særlig godt.

Oplever du tiltagende nedtrykthed, uro eller humørsvingninger i en periode med melatonin, så tag det op med din læge frem for at øge dosis. Søvnbesvær og psykisk mistrivsel hænger ofte sammen, og så er det den underliggende årsag, der skal behandles.

Alkohol, anden medicin og hvem der skal være forsigtig

Alkohol og melatonin er en dårlig kombination. Alkohol gør det lettere at falde i søvn og markant sværere at sove igennem, og sammen med melatonin øger det døsigheden uden at forbedre søvnkvaliteten. Skal du have glæde af behandlingen, er alkohol sent på aftenen det første, der bør ryge.

Flere lægemidler påvirker, hvor kraftigt melatonin virker, fordi de ændrer leverens nedbrydning af stoffet. Det gælder både i retning af kraftigere og svagere virkning. Derfor skal lægen have hele listen over din medicin, også det du køber i håndkøb, og også naturlægemidler.

Særlig forsigtighed gælder ved leversygdom, ved samtidig behandling med beroligende medicin og hos ældre, som i forvejen er følsomme over for døsighed og fald. Gravide og ammende skal ikke bruge melatonin uden en konkret lægelig vurdering.

Recept og fornyelse i Danmark

Melatonin er receptpligtigt i Danmark, uanset at stoffet i andre lande købes frit. Har du taget det med hjem fra en rejse, er det stadig et lægemiddel, og det bør ikke bruges løbende uden at nogen har set på søvnproblemet.

Er du allerede i en stabil behandling, ordineret af en læge, kan recepten fornys. Til det skal lægen kunne se, hvad du får, i hvilken styrke og formulering, hvor længe du har fået det, og hvordan det er gået. En pakning, en tidligere udleveringsseddel eller en udskrift fra din læge er som regel nok.

Er søvnproblemet nyt, eller er det ændret karakter, er fornyelse ikke det rigtige. Nye søvnproblemer skal vurderes klinisk, blandt andet fordi de kan være det første tegn på noget andet. Det kan et spørgeskema ikke afgøre.

Sådan fungerer vores vurdering

Du udfylder et digitalt spørgeskema om den behandling, du er i gang med, dine øvrige sygdomme og din øvrige medicin, og vedhæfter dokumentation for den nuværende behandling. En læge gennemgår oplysningerne. Der er ingen videosamtale, ingen telefonsamtale og ingen chat. Er noget uklart, beder lægen om mere, og sagen kan først afsluttes, når det er sendt.

Dokumentet, du får, er en grænseoverskridende papirrecept i PDF-format, som sendes til din e-mail. Formatet følger bilaget til gennemførelsesdirektiv 2012/52/EU, og grundlaget for, at en recept fra en læge i et andet EU-land overhovedet kan anerkendes, findes i artikel 11 i direktiv 2011/24/EU.

Der er ingen PIN-kode, og der kommer ikke noget ind i det danske e-receptsystem. Vi har ikke adgang til det. Du møder op på apoteket med udskriften eller PDF-filen på telefonen sammen med legitimation.

Apoteket, betalingen og prisen

Det er apotekeren, der afgør, om recepten kan ekspederes. Apotekeren har ret til at sige nej, for eksempel hvis noget er uklart, eller hvis der er tvivl om dokumentets ægthed, og det er ikke noget, vi kan love os ud af på forhånd. Ring gerne til apoteket i forvejen og spørg, om de tager imod en papirrecept fra en læge i et andet EU-land.

Vi udsteder ikke recept på afhængighedsskabende lægemidler. Narkotika og psykotrope stoffer er udtrykkeligt undtaget fra ordningen med gensidig anerkendelse, jf. artikel 11, stk. 6, i direktiv 2011/24/EU.

Betalingen dækker den lægefaglige vurdering, ikke et bestemt resultat. Vurderer lægen af medicinske eller juridiske grunde, at der ikke skal udstedes en recept, får du beløbet retur.

Du har mindst 7 dage til at sende den dokumentation, lægen beder om, og kan sagen ikke afsluttes, refunderes hele beløbet. Så er vurderingen påbegyndt, men den kan ikke afsluttes, fordi oplysningerne mangler.

Ydelsen hedder Forny recept og koster 149,00 kr, se /forny-recept/. Ønsker du sagen prioriteret, koster det 69,00 kr ekstra.

Hvem står bag denne side

Indholdet på denne side er skrevet og fagligt gennemgået af læge Damian Wojno, polsk lægeautorisation nr. 3211301, Okregowa Izba Lekarska w Olsztynie (Polen). Tjenesten drives af MEDINOW Sp. z o.o., Aleja Marszałka Józefa Piłsudskiego 36/108, 10-450 Olsztyn, Polen, NIP 7394034704, KRS 0001242750.

Det skal siges tydeligt og uden omsvøb: lægens autorisation er udstedt i Polen. Han har ikke dansk autorisation og er ikke registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Han er altså ikke din praktiserende læge, han har ikke adgang til din danske journal, og han kan ikke se, hvad du tidligere har fået udleveret på apoteket. Alt, hvad vurderingen bygger på, er det, du selv skriver og vedhæfter.

Siden her er generel information om et lægemiddel. Den erstatter ikke en individuel vurdering, og du skal ikke bruge den til på egen hånd at ændre en behandling, du allerede er i gang med. Er du i tvivl om noget konkret ved din egen medicin, så tag det op med den læge, der har ansvaret for behandlingen.