Sertralin: virkning, dosering og bivirkninger

Hvad bruges sertralin til?

Sertralin bruges ved moderat til svær depression, hvor nedtrykthed, tab af glæde, træthed, søvnforstyrrelser og nedsat koncentration har stået på gennem længere tid og påvirker hverdagen. Behandlingen er som regel en del af et samlet forløb, hvor også samtaleterapi og ændringer i dagligdagen indgår.

En stor del af anvendelsen ligger inden for angstlidelser. Det gælder panikangst med eller uden agorafobi, socialangst, obsessiv-kompulsiv tilstand og posttraumatisk belastningsreaktion. Ved disse tilstande bruges sertralin ofte i længere forløb, fordi effekten skal fastholdes og ikke kun opnås.

Sertralin er ikke et beroligende middel, man tager efter behov ved uro. Det virker først efter længere tids fast indtagelse, og en enkelt tablet gør ingen forskel på angstniveauet den pågældende dag. Hvordan et antidepressivum trappes ned igen, er beskrevet i /blog/nedtrapning-antidepressiva/.

Sådan virker et SSRI

Nerveceller kommunikerer ved at frigive signalstoffer i mellemrummet mellem to celler. Serotonin er et af dem. Normalt suges en stor del af det frigivne serotonin hurtigt tilbage i den celle, der sendte det. Sertralin hæmmer netop denne genoptagelse, så signalstoffet bliver længere i kontaktpunktet.

Ændringen i sig selv sker inden for kort tid, men den oplevede virkning gør ikke. Nervesystemet tilpasser sig gradvist den nye balance, og det er denne tilpasning, der tager uger. Derfor er det almindeligt, at bivirkningerne mærkes først, og virkningen på humøret senere.

Det har en praktisk konsekvens. Mange stopper behandlingen i den anden uge, fordi de har fået kvalme og uro uden at have fået det bedre, og konkluderer at lægemidlet ikke virker. Beslutningen om at fortsætte, skifte eller stoppe hører til hos den behandlende læge og bør ikke træffes alene på baggrund af de første dage.

Dosering og indtagelse

Dosis er individuel og fastlægges af lægen ud fra tilstanden, alderen og hvordan behandlingen tåles. Der indledes typisk med en lav dosis, som kan øges efter nogen tid, hvis effekten ikke er tilstrækkelig. Ved angsttilstande begyndes ofte endnu forsigtigere, fordi uro kan forværres i starten.

Tabletten tages en gang dagligt, med eller uden mad, og gerne på samme tidspunkt hver dag. Om den tages morgen eller aften afhænger af, om du bliver søvnig eller tværtimod har svært ved at falde i søvn af den. Glemmer du en dosis, tages den næste til sædvanlig tid, og der tages ikke dobbelt dosis.

Ændr aldrig dosis på egen hånd og stop ikke brat. Behandlingens længde fastlægges sammen med lægen, og den fortsætter som regel et stykke tid efter, at det er blevet bedre, netop for at mindske risikoen for tilbagefald.

Bivirkninger

De hyppigste bivirkninger er kvalme, diarré, mundtørhed, hovedpine, svedudbrud, rysten, nedsat appetit samt søvnforstyrrelser, der kan gå begge veje. Mange af dem er kraftigst i de første uger og aftager derefter. Seksuelle bivirkninger som nedsat lyst eller forsinket udløsning er almindelige og forsvinder ikke nødvendigvis af sig selv.

I begyndelsen kan uro, rastløshed og forøget angst optræde, før virkningen sætter ind. Det er en kendt og forbigående reaktion, men den skal kendes på forhånd, og den skal nævnes for lægen, hvis den er udtalt.

Alvorligere hændelser omfatter lavt natrium i blodet, særligt hos ældre, med forvirring og kraftesløshed, øget blødningstendens, alvorlig allergisk reaktion samt serotonergt syndrom med uro, feber, muskelstivhed, rysten og forvirring. Ring 112 ved hævelse af ansigt, læber eller svælg, ved vejrtrækningsbesvær eller ved kramper. Formodede bivirkninger kan indberettes til Lægemiddelstyrelsen.

Selvmordstanker i begyndelsen af behandlingen

Risikoen for selvmordstanker og selvskade kan være øget i begyndelsen af behandlingen med et antidepressivum og efter hver dosisændring. Den er størst hos børn, unge og yngre voksne, og den hænger blandt andet sammen med, at initiativ og energi kan vende tilbage, før nedtryktheden slipper.

Det er derfor, opfølgning i den første tid ikke er en formalitet. Den, der starter behandlingen, bør ses eller tales med igen inden længe, og pårørende bør vide, hvad de skal være opmærksomme på: tiltagende håbløshed, tale om ikke at ville være her, eller at give ting væk.

Får du selvmordstanker, skal du kontakte din egen læge eller lægevagten med det samme. Ved akut fare for liv ringes 112. Disse tanker er et symptom, der kan behandles, og ikke noget der skal klares alene eller afventes til næste planlagte kontrol.

Interaktioner og alkohol

Den vigtigste vekselvirkning er med andre lægemidler, der øger serotonin. Kombination med MAO-hæmmere er ikke tilladt, og der skal gå en fastlagt periode mellem de to behandlinger. Også triptaner mod migræne, tramadol, andre antidepressiva, lithium og naturlægemidlet prikbladet perikon kan i kombination give serotonergt syndrom.

En anden vigtig gruppe handler om blødning. Sammen med smertestillende af NSAID-typen, med acetylsalicylsyre eller med blodfortyndende behandling øges blødningstendensen, og det gælder også mavesår. Bruger du fast et af disse midler, skal lægen vide det, før behandlingen startes.

Alkohol frarådes under behandlingen. Kombinationen forstærker sløvhed og påvirker dømmekraften, og alkohol forværrer i sig selv både depression og søvnkvalitet. Fortæl altid lægen om al medicin, du bruger, også håndkøbsmedicin, naturlægemidler og kosttilskud.

Ophør og nedtrapning

Sertralin giver ikke afhængighed i samme forstand som beroligende midler, men kroppen vænner sig til stoffet, og derfor kan der komme ophørssymptomer, når det fjernes for hurtigt. Det er en velkendt reaktion og ikke et tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Typiske ophørssymptomer er svimmelhed, en fornemmelse af elektriske stød i hovedet, kvalme, søvnproblemer, irritabilitet, uro og influenzalignende gener. De opstår som regel kort efter en udeladt dosis eller en for hurtig nedsættelse og aftager, hvis dosis føres tilbage og nedtrapningen gøres langsommere.

Nedtrapning skal derfor planlægges sammen med lægen, som fastlægger tempoet efter, hvor længe behandlingen har varet, og hvordan du reagerer. Fremgangsmåden er beskrevet nærmere i /blog/nedtrapning-antidepressiva/. Stop aldrig brat på egen hånd, heller ikke hvis du har det godt.

Graviditet og amning

Depression og angst forsvinder ikke, fordi man bliver gravid, og ubehandlet sygdom er i sig selv en risiko for både den gravide og barnet. Beslutningen om at fortsætte, skifte eller stoppe behandlingen er derfor en afvejning, som skal foretages af en læge og ikke på egen hånd.

Bliver du gravid under behandlingen, skal du hverken stoppe brat eller fortsætte uden at sige noget. Kontakt den læge, der følger dig, så planen kan lægges i tide. Det samme gælder, hvis du planlægger graviditet.

Under amning træffes valget ligeledes individuelt. Her indgår både barnets alder og din egen tilstand i vurderingen. Brug aldrig restmedicin fra et tidligere forløb og aldrig medicin, der er udskrevet til en anden.

Hvorfor vi ikke vurderer sertralin online

Vi udsteder ikke recept på sertralin, hverken som ny behandling eller som fornyelse, og vi tilbyder ikke psykiatriske vurderinger på dette marked. Sertralin er ikke narkotikaklassificeret, men det er ikke derfor, vi holder os væk. Grunden er behandlingens karakter, og den er værd at sige tydeligt.

En forsvarlig vurdering af depression og angst omfatter risikoen for selvmordstanker, spørgsmålet om der kan være tale om en bipolar tilstand, hvor et antidepressivum alene kan udløse mani, samt en plan for, hvem der ser patienten igen i de første uger. Det er netop de punkter, hvor risikoen er størst, og de kan ikke afgøres af et skema, der læses en gang og lukkes.

Har du en igangværende behandling og mangler recept, skal du kontakte din egen læge eller lægevagten. Har du det akut dårligt, eller har du selvmordstanker, ring 112. Et andet lægemiddel, vi af beslægtede grunde ikke udsteder recept på, er omtalt på /medicin/mirtazapin/, og et tredje på /medicin/quetiapin/.

Pris og produktinformation

Sertralin er receptpligtigt i Danmark og kan ikke købes i håndkøb. Prisen varierer med styrke, pakningsstørrelse og producent, og afsnittet her er rent oplysende. Aktuelle priser og tilskudsforhold kan slås op på medicinpriser.dk, som drives af Lægemiddelstyrelsen.

Der findes flere præparater med sertralin fra forskellige producenter. De indeholder samme aktive stof, men hjælpestofferne kan være forskellige, hvilket har betydning ved kendt overfølsomhed. Får du udleveret en anden pakning end sidst, er det værd at læse indlægssedlen igen, og oplever du en uventet forskel, så nævn det for apoteket eller lægen.

Den fuldstændige information findes i indlægssedlen i pakningen og i produktresuméet. Oplysninger til borgere findes på min.medicin.dk og den faglige udgave på pro.medicin.dk. Denne side er en sammenfatning og kan hverken erstatte indlægssedlen eller en individuel vurdering.

Medicinsk gennemgået af læge Damian Wojno, polsk lægeautorisation nr. 3211301, Okregowa Izba Lekarska w Olsztynie, Polen, MEDINOW Sp. z o.o. Lægens autorisation er udstedt i Polen. Han har ikke dansk autorisation og er ikke registreret i Styrelsen for Patientsikkerhed.