Forhøjet blodtryk og blodtryksmedicin
Forhøjet blodtryk giver næsten aldrig symptomer, men det belaster hjerte og pulsårer og øger på langt sigt risikoen for blodprop og hjerneblødning. Behandlingen varer ofte resten af livet og består både af ændringer i livsstil og af medicin. Her kan du se, hvornår blodtrykket regnes for forhøjet, hvilke grupper af blodtryksmedicin der bruges, hvilke bivirkninger der er typiske, og hvad du skal være opmærksom på.
Hvornår er blodtrykket forhøjet?
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 150/90. Det første tal er trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen (det systoliske tryk), og det andet er trykket mellem hjerteslagene (det diastoliske tryk). Blodtrykket svinger fra minut til minut og fra dag til dag, så diagnosen stilles ud fra flere målinger og ikke ud fra et enkelt tal.
Hjemmemålinger og døgnblodtryk giver et mere pålideligt billede end en måling hos lægen, fordi nervøsitet i måleøjeblikket kan give et falsk forhøjet tryk. Hjemme måler man typisk morgen og aften i tre dage. Grænserne i tabellen er dem, Patienthåndbogen bruger.
| Situation | Blodtryk (mmHg) | Betydning |
|---|---|---|
| Ideelt blodtryk | Omkring 120/80 | Det niveau, blodtrykket ideelt set skal ligge på |
| Gentagne målinger hos lægen | 140/90 eller derover | Blodtrykket er forhøjet |
| Gentagne målinger hjemme | 135/85 eller derover | Blodtrykket er forhøjet |
| Mål under behandling, målt hjemme | Gennemsnit under 135/85 | Det almindelige behandlingsmål |
| Mål efter blodprop i hjertet eller hjernen, ved diabetes eller nyresygdom | Under 130/80 | Et lavere behandlingsmål |
Hvorfor behandle, når du ikke mærker noget?
Skaderne fra et forhøjet blodtryk udvikler sig langsomt over mange år, indtil konsekvenserne pludselig viser sig som blodprop i hjertet, blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Behandlingen fjerner derfor ikke et ubehag, men sænker risikoen. Den forebygger især apopleksi, men også hjerte- og nyresygdom. Et meget højt blodtryk, som er sjældent, kan give svimmelhed, hovedpine, hjertebanken og åndenød ved anstrengelse.
Blodtrykket er kun én af flere risikofaktorer. Rygning, højt kolesterol, diabetes, overvægt, mandligt køn og hjerte-kar-sygdom hos forældre eller søskende tæller også med, og lægen ser på den samlede risiko. Jo flere faktorer, jo større grund er der til medicin. Er blodtrykket kun let til moderat forhøjet, anbefaler lægen typisk først ændringer i livsstilen og følger blodtrykket i 3-6 måneder. Patienthåndbogen nævner blandt andet disse ændringer:
- Vær fysisk aktiv mindst en halv time om dagen, så du bliver let forpustet.
- Spis mere fisk, fibre, frugt og grønt, og skær ned på fedt og salt.
- Tab dig, hvis du er overvægtig.
- Stop med at ryge. Det sænker ikke blodtrykket, men risikoen for blodpropper falder markant.
- Drik højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på én dag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Grupperne af blodtryksmedicin
Ifølge Patienthåndbogen starter man som regel med et lægemiddel fra en af fire grupper, der er ligeværdige som førstevalg: ACE-hæmmere, angiotensin II-blokkere, calciumblokkere og vanddrivende midler. Der er en tendens til at bruge vanddrivende midler og calciumblokkere hos ældre og ACE-hæmmere og angiotensin II-blokkere hos yngre. Mange har brug for to eller flere midler, og lægen kombinerer grupperne efter dine øvrige sygdomme og eventuelle bivirkninger.
Tabellen viser grupperne med et eksempel på et indholdsstof. Læs mere om de enkelte stoffer på siderne om amlodipin, ramipril, losartan og metoprolol.
| Gruppe | Eksempel på indholdsstof | Typiske bivirkninger ifølge Patienthåndbogen |
|---|---|---|
| Calciumblokker | amlodipin | Svimmelhed, hovedpine, kvalme, rødme og hævede ben |
| ACE-hæmmer | ramipril | Tør hoste, især om natten; sjældent hævelse, for eksempel af læberne |
| Angiotensin II-blokker | losartan | Færre bivirkninger end ACE-hæmmere, især hoste |
| Betablokker | metoprolol | Træthed, kolde hænder og fødder, nedsat rejsningsevne |
| Vanddrivende middel | thiazider | Hyppig vandladning i starten; påvirker kroppens saltbalance og kan gøre blodsukkeret sværere at styre |
Amlodipin, ramipril, losartan og metoprolol
Calciumblokkere som amlodipin får blodkarrene til at udvide sig og kan bruges alene eller sammen med anden blodtryksmedicin. Hævede ben er en kendt bivirkning, og ifølge Patienthåndbogen kan det hjælpe at tage medicinen ved sengetid i stedet for om morgenen. Det aftaler du med lægen.
ACE-hæmmere som ramipril får blodkarrene til at slappe af og bruges især, hvis du også har hjertesvigt, diabetes eller kronisk nyresygdom. Den typiske bivirkning er tør hoste. Angiotensin II-blokkere som losartan ligner ACE-hæmmerne, giver sjældnere hoste og bruges derfor ofte, hvis en ACE-hæmmer ikke tåles.
Hævelse af læber, ansigt, tunge eller svælg er sjælden ved ACE-hæmmere, men kan være en alvorlig allergisk reaktion. Ring 1-1-2, hvis du får svært ved at trække vejret eller synke. Efter en sådan hævelse skifter man til en anden type behandling, men ikke til en angiotensin II-blokker.
Betablokkere som metoprolol sænker pulsen og hjertets arbejde. De er ikke længere det første valg ved forhøjet blodtryk, medmindre du har haft en blodprop i hjertet eller har hjertesvigt. Ud over træthed og kolde hænder og fødder nævner indlægssedlen til metoprolol blandt andet søvnforstyrrelser og mareridt. Der skal udvises forsigtighed ved astma og diabetes: ifølge indlægssedlen til metoprolol kan midlet skjule symptomerne på lavt blodsukker, hvis du tager insulin eller tabletter mod diabetes.
Graviditet og blodtryksmedicin
Planlægger du at blive gravid, er du gravid, eller ammer du, skal ACE-hæmmere ikke bruges. Ifølge indlægssedlen til ramipril bør midlet ikke tages i de første 12 uger af graviditeten og slet ikke efter 13. uge, fordi det kan skade barnet, og et passende alternativ bør startes før en planlagt graviditet. Angiotensin II-blokkere som losartan frarådes også tidligt i graviditeten og må ikke tages efter tredje graviditetsmåned.
Vanddrivende medicin bør som regel undgås under graviditeten og i ammeperioden. Fortæl lægen, så snart du ved eller tror, at du er gravid.
Må man holde pause eller stoppe?
Medicinen styrer blodtrykket, men helbreder det ikke, og de fleste, der begynder på blodtryksmedicin, skal fortsætte resten af livet. Når tallene ser pæne ud, er det som regel behandlingen, der virker, og ikke et tegn på, at den kan undværes. Sørg derfor for at få en ny recept i god tid, før pakningen slipper op, så behandlingen ikke bliver afbrudt.
Betablokkere må aldrig stoppes brat. Nedtrapningen skal ske gradvist og kun i samråd med lægen, fordi en for brat nedtrapning i nogle tilfælde kan give stigende blodtryk, blodprop i hjertet eller hjerneblødning. Indlægssedlen til metoprolol angiver, at du kun må holde pause eller stoppe efter aftale med lægen.
Får du bivirkninger, så bed om et skift i stedet for at stoppe i stilhed. Der er flere grupper at vælge imellem. Ældre, der får en tendens til, at blodtrykket falder, når de rejser sig, og som bliver svimle, skal ifølge Patienthåndbogen skifte til en anden type blodtryksmedicin.
Medicin, der påvirker blodtrykket
Smertestillende midler af NSAID-typen som ibuprofen kan svække virkningen af blodtryksmedicin og belaste nyrerne, særligt sammen med vanddrivende medicin. Indlægssedlen til ibuprofen nævner ACE-hæmmere, betablokkere, angiotensin II-blokkere og vanddrivende midler, og indlægssedlen til ramipril nævner NSAID-midler og kaliumtilskud, herunder salterstatninger. Det gælder også midler, du har fået uden recept.
Rejsningsproblemer kan være en bivirkning til betablokkere og vanddrivende medicin. Sildenafil, der bruges mod rejsningsproblemer, må ifølge produktresuméet ikke tages sammen med nitrater, for eksempel nitroglycerin mod brystsmerter, eller med riociguat, fordi blodtrykket kan falde kraftigt. Har du nitroglycerin liggende, er det en oplysning, lægen skal have.
Kolesterolbehandling ved siden af
Personer med forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal har gavn af kolesterolsænkende medicin (statiner). Vedvarende muskelsmerter, muskelsvaghed eller mørk urin under en statinbehandling skal vurderes af en læge, og ifølge indlægssedlen til atorvastatin kan visse antibiotika og svampemidler øge risikoen for muskelbivirkninger. Store mængder grapefrugtjuice frarådes også. Læs mere om statiner på siden om kolesterol.
Kontrol og blodprøver
Det er vigtigt jævnligt at få kontrolleret medicinens virkning og bivirkninger, særligt i begyndelsen af behandlingen. Ved ACE-hæmmere måler lægen ifølge indlægssedlen nyrefunktionen, blodtrykket og saltene i blodet, for eksempel kalium, med jævne mellemrum.
Har du kastet op, haft diarré eller svedt meget og dermed mistet store mængder væske og salt, skal du ifølge indlægssedlen til ramipril tale med lægen. Aftal gerne på forhånd, hvordan du skal forholde dig på den slags dage.
Måler du selv blodtrykket, så sid i ro i mindst 5 minutter først og uden korslagte ben. Undlad at ryge den sidste halve time og at drikke kaffe i timerne før målingen. Mål morgen og aften over flere dage, skriv tallene ned, og tag dem med til kontrollen.
Sådan vurderer lægen en anmodning om blodtryksmedicin
Vi stiller ikke diagnosen forhøjet blodtryk på afstand. Inden en behandling startes, skal blodtrykket være målt flere gange, og der skal være taget blodprøver og et EKG. Har du aldrig fået stillet diagnosen, hører det hjemme hos din egen læge.
Er diagnosen stillet, kan du via knappen anmode om en recept på et lægemiddel, du allerede tager, eller på et nyt. Du udfylder et helbredsskema, og lægen vurderer dine svar skriftligt. Lægen kan bede om dine seneste blodtryksmålinger eller blodprøvesvar, anbefale en undersøgelse hos en læge i Danmark eller sige nej. Har lægen spørgsmål, stiller lægen dem skriftligt i chatten på din konto, og du får besked på e-mail. Konsultationen foregår skriftligt i chatten på din konto: ingen videosamtale, ingen telefonsamtale og ingen chat i realtid.
Udsteder lægen en recept, får du den som PDF på e-mail. Recepten registreres ikke i Fælles Medicinkort. Det er apoteket, der afgør, om lægemidlet udleveres.
Ved brystsmerter, åndenød, pludselig lammelse i den ene side af kroppen eller pludselige taleforstyrrelser skal du ringe 1-1-2. Den slags kan ikke afklares via et skema.
Hvad koster det?
Gebyret for den lægefaglige vurdering fremgår af knappen. Lægemidlet betaler du selv på apoteket, og vi søger ikke om medicintilskud for dig.
Betalingen dækker lægekonsultationen, ikke udstedelsen af et dokument - lægen træffer afgørelsen efter at have gennemgået dit spørgeskema. Afviser lægen at udstede dokumentet af medicinske eller juridiske grunde, refunderer vi hele beløbet. Beder lægen dig om dokumentation, har du mindst 7 dage til at sende den, og vi minder dig om fristen; kan konsultationen ikke afsluttes, refunderer vi også hele beløbet. Beder du om det, forlænger vi fristen.
Lægen bag teksten
Teksten er fagligt gennemgået af Damian Wojno, læge med polsk autorisation nr. 3211301. Lægen vurderer også de anmodninger, der kommer via siden. Lægen har ikke dansk autorisation og er ikke registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Lægen indgår derfor ikke i et dansk behandlingsforløb. Kontrolmålinger og opfølgning foregår hos den læge, der følger din behandling.
Hvad er et normalt blodtryk?
Ideelt set ligger blodtrykket omkring 120/80. Ifølge Patienthåndbogen er blodtrykket forhøjet, når det ved gentagne målinger hos lægen er 140/90 eller derover, eller når det ved gentagne målinger hjemme ligger på 135/85 eller derover. Et enkelt højt tal er ikke en diagnose, fordi blodtrykket svinger, og nervøsitet hos lægen kan give et falsk forhøjet tryk.
Hvilken blodtryksmedicin starter man med?
Man starter som regel med et lægemiddel fra en af fire ligeværdige grupper: ACE-hæmmere som ramipril, angiotensin II-blokkere som losartan, calciumblokkere som amlodipin eller vanddrivende midler. Valget afhænger blandt andet af alder, øvrige sygdomme og bivirkninger, og mange får brug for to eller flere midler. Betablokkere er ikke længere det første valg, medmindre du har haft blodprop i hjertet eller har hjertesvigt.
Hvilke bivirkninger giver blodtryksmedicin?
Det afhænger af gruppen. Calciumblokkere kan give svimmelhed, hovedpine, rødme og hævede ben, ACE-hæmmere tør hoste og sjældent hævelse af læberne, betablokkere træthed og kolde hænder og fødder, og vanddrivende midler hyppig vandladning i starten og påvirkning af kroppens saltbalance. Får du bivirkninger, kan lægen skifte til et andet middel eller en anden gruppe, og det er bedre end at stoppe på egen hånd.
Hvad gør jeg, hvis min blodtryksmedicin giver hoste?
Tør hoste, især om natten, er en kendt bivirkning ved ACE-hæmmere som ramipril. Tal med lægen om det: ifølge Patienthåndbogen skifter man så typisk til et andet lægemiddel, for eksempel en angiotensin II-blokker som losartan, der sjældnere giver hoste. Får du hævelse af læber, tunge eller svælg eller svært ved at trække vejret, skal du ringe 1-1-2.
Må man stoppe med en betablokker?
Ikke brat og ikke på egen hånd. Nedtrapningen skal ske gradvist og kun i samråd med lægen, fordi en for brat nedtrapning i nogle tilfælde kan give stigende blodtryk, blodprop i hjertet eller hjerneblødning. Det gælder også, hvis du får bivirkninger: bed om et skift i stedet for at stoppe.
Kan jeg få en ny recept på min blodtryksmedicin via siden?
Er diagnosen stillet, kan du via knappen anmode om en recept på et lægemiddel, du allerede tager, eller på et nyt. Lægen vurderer dit helbredsskema skriftligt, kan bede om blodtryksmålinger eller blodprøvesvar og kan sige nej. Udsteder lægen en recept, får du den som PDF på e-mail, og det er apoteket, der afgør, om lægemidlet udleveres.
- Patienthåndbogen på sundhed.dk: Forhøjet blodtryk, oversigt
- Patienthåndbogen på sundhed.dk: Forhøjet blodtryk, behandling
- Patienthåndbogen på sundhed.dk: Blodtryksmåling
- Indlægsseddel: Ramipril HEXAL tabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- Indlægsseddel: Metoprolol "GEA" 50 mg depottabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- Indlægsseddel: Ipren 200 mg filmovertrukne tabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- Indlægsseddel: Atorvastatin "Accord" 80 mg filmovertrukne tabletter (Lægemiddelstyrelsen, indlaegsseddel.dk)
- EMA: produktinformation for Viagra (dansk), produktresumé pkt. 4.3. Kilde: Det Europæiske Lægemiddelagentur
Sådan bliver vores tekster skrevet og kontrolleret: Redaktionelle retningslinjer.